Pitstop om Mødefaciliterring med Ib Ravn

21/9 2020

Alle mennesker oplever møder der ikke fungerer – typisk fordi snakken blandt deltagerne er for løs og for langstrakt eller fordi lederen orienterer for meget og beholder ordet for sig selv. Klassisk mødeledelse er således spændt ud mellem en demokratisk-kollektiv pol og en autoritær pol, og begge er lige utilfredsstillende. En tredje vej er mødefacilitering, der forener det demokratisk mødes involvering af deltagerne med det autoritæres mødes fokus på beslutninger og resultater.

Til dette pit-stop skal vi se på mødefacilitering og det brud med vores vante forestillinger om møder og mødeledelse, som facilitering indebærer. En mødefacilitator sikrer engagement, mening og værdiskabelse, hvor en klassisk mødeleder må sidde og sukke efter det. Talerlister og referater er langt mindre vigtige, når møder faciliteres, fordi deltagernes energi og engagement nu betones og mobiliseres i en bestræbelse fremad. Det er facilitators store ansvar at monitorere, guide og understøtte samtalen på mødet, så der både skabes mening for den enkelte i fællesskabet og værdi ud af huset for mødets eksterne interessenter.

Ib Ravn har i en årrække forsket i møder og facilitering. Denne eftermiddag vil han fortælle om resultater og erkendelser fra sin meget praksisrettede forskning. Han er også en erfaren faciliteringstræner, og vi skal se eksempler på værdi- og meningsskabende mødeprocesser undervejs. Pit-stoppet henvender sig til alle som leder eller faciliterer møder i det daglige (fx som leder, konsulent, projektleder, supervisor, tovholder) og som kunne have brug for inspiration til det daglige arbejde – hvor man let kan lande i fastlåste roller, positioner og mødeformer. Som konsulenter har vi fulgt Ib Ravns arbejde, og vi har særligt været glade for Ib Ravns meget konkrete og praksisnære tilgang og det læringsteoretiske fokus.

Vi glæder os til endnu en spændende eftermiddag sammen med jer!

Ib Ravn er lektor og ph.d. fra DPU/Aarhus Universitet og har i en årrække forsket i møder og facilitering og skrevet fem bøger herom, bl.a. ”Facilitering: Ledelse af møder der skaber værdi og mening” (Hans Reitzels Forlag, 2011, 6. oplag). Læs evt. mere på http://pure.au.dk/portal/da/ravn@dpu.dk hvor et antal af Ibs artikler desuden kan findes.


Praktiske oplysninger

Tid: Mandag d. 21. september kl. 14.30-17
Sted: Arrangementet er pga. mange tilmeldinger flyttet til Teatersalen i Helsingør. Adressen er stadig Stengade 51 (det ligger i inpraxis baggård).
Pris: 375,- kr. inkl. kaffe, the og sødt

Tilmelding

Tilmeld dig via hjemmesiden eller send en mail med navn, arbejdsadresse, faktureringsoplysninger og telefonnummer til dlj@inpraxis.dk. Skriv "Pitstop Ravn" i emnefeltet på mailen. Tilmeldingen er bindende.

Arrangør: inpraxis

Kurset er sat på oversigten af Dorte Lund-Jacobsen.

Læs mere om arrangementet på inpraxis.dk.

Tilbage til kursusoversigten.