Supervisionsseminar med Thilde Westmark

3/10 2019

Samtaler i kølvandet på voldsomme hændelser
Gennem de senere år har der været et stigende fokus på, hvordan vi håndterer voldsomme hændelser på arbejdspladser. Begreber som defusing, debriefing, re-traumatisering, traumatiske hændelser og medfølelsens pris er i vælden. Samlet set efterlader det ledere og supervisorer med flere dilemmaer, som det kan være vanskeligt at finde vej i.

Med afsæt i noget af den nye forskning indenfor traumer, betragtninger fra
belastningspsykologien og konkrete praksisformer fra det systemiske/narrative felt vil Thilde præsentere inpraxis’ konkrete bud på følgende dilemmaer:

• Hvordan kan vi tage medarbejdernes følelser, bekymringer og oplevelser alvorligt, uden det løber løbsk eller en hektisk stemning spreder sig?
• Hvor vælger man, hvor meget eller hvor lidt skal man som supervisor gå ind i den konkrete hændelse?
• Hvordan undgår vi, at samtalerne glemmer borgernes perspektiver og dermed får skabt unødig distance til og frygt for de mennesker (børn, unge og voksen), som har slået, truet eller andet?
• Hvilke forståelser af traumatiske oplevelser kan vi med fordel trække på?
• Hvordan kan vi navigere klogt i de forskellige logikker, der følger med et stigende fokus på fx risikoen for sekundær traumatisering af personalet?

Arrangør: inpraxis

Kurset er sat på oversigten af Dorte Lund-Jacobsen.

Læs mere om arrangementet på inpraxis.dk.

Tilbage til kursusoversigten.

Medlemslogin


Medlemsnummer:
Kodeord: