XIII Nordic Family Therapy Congress 2024
indtryk på en deltager
Et lille udvalg af indtryk i stikord fra en overdådig buffet af oplæg om familieorienterede, kontekstsensitive og systemisk inspirerede praksisser af engagerede og inspirerende fagfolk fra de nordiske lande.
Andet må gemmes og deles efterhånden som det dukker op igen.
VITA - Rikke Horsgaard og Rolf Sunnet
Rikke Horsgaard fra Danmark inviterede os ind i sine overvejelser og erfaringer med bevægelser og balancer mellem modus “being og being aware” - bevægelser i det terapeutiske rum mellem væren og refleksion over væren.
VITA er (samtaler med) fokus på sensorisk nærvær. Klienten ligger med lukkede øjne. Terapeuten inviterer til ro, sensitivitet, væren og det nærværende øjeblik ved en let hånd på anklen. Terapeuten stiller spørgsmål, der inviterer til kalibrering mellem sansning og refleksion
Det mærkes som et mirakel, når vi mærker nærværet og forbundetheden. Det kan skabe bevægelser i det fastlåste.
VITA kan række ud over relationen i det terapeutiske rum. Vi kan blive en del noget større:
✨ Taknemmelighed ✨ Forbundethed
✨ Fred
*
TOY - traumeorienteret yoga - en morgenworkshop med Annette Holmgren
“Hvis det er ok? Hvordan mærkes og sanses det - lige nu? Du kan vælge - stoppe nu eller fortsætte 1 - 2 - 3”
Annette Holmgren guidede os roligt og venligt gennem en times blide bevægelser og former.
TOY Traumeinformeret yoga. Det handler ikke om yoga’en stræk, udholdenhed og styrke TOY handler om invitationer til opmærksomhed på indre sansninger.
TOY er udviklet til behandling af kompleks PTSD, og det bygger på 4 principper • Valg
• Nu’et
• Rytme
• Effektive handlinger
TOY kan give umiddelbare oplevelser af og erfaringer med at have et valg, at kunne være i nu”et, mærke rytme og at kunne handle
*
Refleksioner over kunst i terapien - workshop med Hans Christian Michaelsen
Life is art. Art is Life. I never separate it. Ai WeiWei
Kunst, billeder, poesi, musik, dans kan blive en reflekterende flade, som kan bringe samtalen i terapien måske endnu tættere på eksistentielle temaer og åbne for andre perspektiver.
Hvad ser eller hører du? Hvad træder frem for dig som det vigtige? Hvad er historien mon om dette værk? Hvad bliver du mindet om? Hvor bliver du bevæger hen?
Tilbud til familier hvor unge har haft selvmords-forsøg - ASSIP
ASSIP er en Finsk udviklet model for intervention i familien, hvor den unge har forsøgt selvmord. ASSIP kan starte, når den unge er udskrevet fra psykiatrien, der er lavet en sikkerhedsplan, og alle oplever sig umiddelbart trygge - selv om familien naturligt samtidig kan være i sorg, krise og ramt at skam.
Målet er ikke at stoppe tankerne om selvskade. Målet er, at den unge kan håndtere tankerne og undlade at handle på dem.
Hvordan kan det blive muligt at høre på hinanden? Hvordan kan det blive muligt for forældrene at tage ansvar uden forsvar og kamp, og hvordan kan forældrene (igen) blive sikkerhedsnet for den unge.
Den unge er sårbar overfor at opleve sig forstået. Forældrene er sårbare overfor skammen over at have fejlet.
Mødet med den unge
Narrativt interview med den unge. Først får terapeuten fortællingen fra den unge. Hvordan nåede du til det punkt, hvor du forsøgte selvmord? Samtalen bliver optaget på video
En uge efter. Terapeuten ser videoen sammen med den unge. De sidder side om side, snakker om følelser og tanker, livssituationen, smerte og triggere. Terapeutens empati med den unge er vigtigt.
Hjemmearbejde. Den unge skal læse i den psykoedukative håndbog.
Næste møde med den unge. Terapeuten har skrevet en fortælling til den unge ud fra for fortællingen og snakken. Den korte fortælling læses højt for den unge.
Mødet med forældrene
1. Det narrative interview med forældrene. Høre deres livshistorie. På hvilken måde har det haft indflydelse på barnets selvmordsforsøg. Interviewet optages
2. En uge efter. Terapeuten viser udvalgte klip fra interviewet til forældrene. Fælles refleksioner + psykoedukation handout
3. Terapeuten skriver en afkortet fortælling om det, der vil være vigtigt at dele og tale om med den unge. Terapeuten deler det med forældrene og der er snak om det psykoedukative handout
Familiemødet
Dele fortællinger
Den ugen læser sin forkortede fortælling. Forældrene lytter uden at kommentere. Den unge kan kommentere sin egen fortælling
Forældrene læser deres forkortede fortælling
Refleksioner, fælles
Not-knowing position - an ethical stance on a world thar favors correct answers
Ilze Norman, systemisk terapeut og Lars Ljungman, systemisk terapeut. Begge
arbejder på GCK (Gothenburg’s Center for Development)
Den ikke vidende position blev fremhævet af som en betydningsfuld holdning i mødet med familier af Anderson og Goolishhian.
De skrev i 1992 “In therapy, interpretation, the struggle to understand, is always a dialogue between client and therapist. Is i not the result og predetermined theoretical narratives essential to the therapist’s world of meaning” “In attemting to understand the client the assumtion must be made that the client has something to say, and this something makes narrative sense, asserts its own truth, within the context of the client’s develloping story”. “Courosity and not knowing”
Den ikke-vidende position - en aktiv proces, hvor terapeuten inviterer klienten til “lad os finde ud af det sammen” gennem sin nysgerrige forholdemåde med fokus på den lokale viden, muligheder, samskabte forståelser er for mange terapeuten en foretrukken faglighed.
Hvad kan lokke os til at stille os i den vidende position? Når vi bliver mødet med forventninger om at kunne give klare svar eller i det mindste en fornemmelse af hurtige svar, når det umiddelbart lindrer at vide noget i en kompleks verden, og ofte lokker fornøjelsen ved at give gode svar og ved at opleve sig relevant
*
Polyvagal teori - traumer kan fastlåse nervesystemet
Cecilia Tibell,læge og Leena Källqvist, sygeplejerske
Den polyvagale teori fremhæver betydningen af, hvordan sociale relationer og samspil kan regulere nervesystemet på celleplanet og lindre effekter af traumer.
Kompleks PtSD - mange hændelser, måske dagligt, har skubbet den naturlige balance og evne til regulering. Nervesystemet har ikke haft tid til at restituere sig, stabilisere sig. Nervesystemet er låst i kamp, flugt eller frys.
Stabilisering og genetablering af fornemmelser af tryghed. Mange forskellige interventioner - vejrtrækning, bevægelse, kulde, varme, berøring, massage.
Skolebaserede indsatser - Marte meto og koordineringsmøder
Ulf Axborg, Professor, Faculty of Social Studies, Unit of Family Therapy and Systemic Practice, VID
2 forskellige teorier og metoder kan kombineres i en systemisk ramme og model
Problemadfærd har effekt på mange måder på barnet og på familien og på samfundet. Fx kan det være en stor økonomisk byrde for forældre at skulle til mange møder
Se problemadfærd i kontekster, relationer og invitere til samarbejde om at de- konstruere begrænsende fortællinger om barnet
Marte Meo - korte videooptagelser af interaktioner i situationer, hvor problemadfærden kan forekomme. Udvælge de klip, hvor barnet og omsorgspersonen (eller læreren) har en udviklingsstøttende kontakt. Det er de “positive” klip, der skal vises til samarbejdsmødet.
Koordinere mening og handling. Dele erfaringer og oplevelser fra situationer, der støtter udvikling. Nye og andre fortællinger og barnet - og om de voksne. Hvordan giver det mening? Hvad skal vi have mere øje for?
*
Så kom vi frem til festen. På hat med STOKs bestyrelse
Den sidste dag på XIII nordisk kongres.
Efter 3 dage på Familieterapi kongres i Bergen føler man sig meget vidende - og samtidig ydmyg ikke vidende.
Mange dialoger med dem, vi kendte godt, med dem vi ikke kendte så godt og med mange nye. Udsigt, udsyn og tid til eftertænksomhed.
Tak for berigende dage.
Dorthe Beck Frederiksen, bestyrelsen i STOK