Indtryk fra årsmødet v. Susanne Hartkær Johansen

HOLD DA OP FOR EN DAG -

Årsmødet 6. november kredsede overordnet om nødvendigheden af dialog hvad angår såvel det helt brede perspektiv som verdensfreden og det helt nære, om den enkeltes ret til at være i verden som den, han, hun, hen er.

Fredsforsker Isabel Bramsen indledte med at tale om logikker. Hun skrev sin bog "Fredens logik" som en slags modsvar til Anders Puck Nielsen "Krigens logik", idet hun anfører, at han med denne bog lægger op til, at diplomatiet skal spille andenviolin. I en tid, hvor vi bruger flere penge på militært isenkram end nogensinde, stiller hun med sin egen bog derfor spørgsmålet: I hvilken kurv skal vi lægge vores æg?

Isabel peger på et paradigmeskifte i fredsforskningen med bevægelsen fra fredsSYMBOLER til fredsHANDLINGER, det sidste forstået som ikke-fjendtligt engagement på tværs af konflikt, hvilket forekommer i form af insisteren på gentagen gensidig respektfuld dialog, fredelige manifestationer og demonstrationer. Logikken her er, at man engagerer sig ikke-fjendtligt og giver plads til uenigheder uden dæmonisering, med henvisning til et citat af Knud Ejler Løgstrup – ´demokrati er en skikkelig måde at være uenig på´.

Isabel gav adskillige både historiske og samtidige eksempler på, hvordan krigs- og fredshandlinger har sameksisteret og understregede, at begge dele ofte handler om det lange, seje træk. Ingenting sker fra den ene dag til den anden, men over tid, gennem vedholdende gensidig opmærksomhed og rytmisk interaktion, herunder fælles latter (med henvisning til Randall Collins mikrosociologiske tilgang).

Igen, det handler om fredsHANDLINGER som bærende handlekraft. For konflikt er som bekendt samtidig den ild, som kan antænde det bål, der fører handling med sig; det bål, som eksempelvis fik kvindebevægelsen til at brænde i første omgang og som muliggjorde, at hun selv, Isabel, fik både position og muligheder i livet.

Dette korte sammenkog, denne appetizer på et særdeles aktuelt og meget tankevækkende oplæg fører frem til en opfordring til Jer, der ikke nåede frem til årsmødet, find Isabel Bramsen, hun laver oplæg her og der og alle vegne. Læs hende bog, lyt til hendes podcast!

Efter lækker frokost og gode snakke på kryds og tværs bød vi velkommen til psykolog og sexolog Karina Lins, som med både personlige erfaringer og nationalt såvel som internationalt udsyn, med belæg gav vidtforgrenede perspektiver på, hvad der kan være på spil hos os som fagfolk i vores møde med folk LGBTQIA+personer.

Karina er vokset op i Belgien med en homoseksuel far, og har derigennem personlige erfaringer med et liv som en del af en minoritet. Derudover har hun viden og mange års erfaring med kompleksiteten i møder med mennesker, som udtrykker og orienterer sig anderledes end flertallet omkring identitet, biologisk køn, seksualitet/aseksualitet mv (derfor +et).

Karina talte om kønsdysfori, som handler det kønsubehag, som eksempelvis kan opstå, når man ser sig i spejlet og møder én af det modsatte køn. Og hun talte om den dobbelte minoritetsstress, som for denne gruppe adskiller sig fra andre minoriteter (ex, sorte eller muslimer) ved, at disse mennesker ofte kan være ekskluderet både ude og hjemme i familien.

Såvel nationalt som internationalt er der fortsat forskellige perspektiver. Der er større og mindre bevægelser undervejs - fra tidligere, hvor LGBT-identiteter blev betragtet som psykisk sygdom og til det aktuelle billede af en (for stor) del mennesker med minoritetsstress som følge af uvidenhed, fordomme, undertrykkelse af identitet og manglende plads til den enkeltes særlige måde at være i verden på.

Det er komplekst og et kæmpestort, særligt felt at begive sig ind i som fagperson. Det er et felt, hvor du som fagperson på den ene side må forholde dig som du gør overfor alle andre mennesker, som er under pres og på den anden har brug for særlig viden og forståelse for mennesker, som ikke lader sig kategorisere indenfor en be- og afgrænsende opfattelse af naturen, som bestående af to køn. For, som Karina bemærkede undervejs: Hvad er naturligt? – tag et kig på ænders adfærd, der er gruppevoldtægter, der er nekrofili ….

Der er ingen lige vej. Men vi er, ifølge Karina Lins, godt undervejs i Danmark – OG, der er samtidig lang vej igen!

Også her en stor opfordring til at følge og gøre brug af Karina Lins´ erfaring og store viden (hun superviserer også). Læs hendes bøger og støt hendes arbejde med at give plads og synlighed til den stigende gruppe af mennesker, som vover at stå frem, som slås med at få plads til at være sig selv, og som ligesom alle andre mennesker har behov for at blive set og mødt som dem, de er.

JA. HOLD DA OP FOR EN DAG - MED STOF TIL MERE END ÉN EFTERTANKE!

- Susanne Hartkær Johansen