Hvordan kan narrative praksisser anvendes i sundhedsfaglig indsats i en beskæftigelsesforvaltning?

Gratis fyraftensmøde for systemisk, narrativt og relationelt nysgerrige praktikere. Mandag den 8. maj. Kl. 17.00 - 19.30

Oplæg ved sociallæge Annette Abell ICF 

(International Classification of Functioning) er et internationalt klassifikationssystem og en forståelsesramme til at beskrive helbred og funktionsevne - evnen til at fungere i relationer. Det er en forståelsesramme, der ser helbred i en kontekst. Med ICF som forståelsesramme, vil vi se på de mulige afsæt, der er for sammen med en borger på f.eks. langvarig kontanthjælp at gå på opdagelse i sit liv, hjælpe med at undersøge problemer, hvad er hændt, hvad står i vejen for at få det bedre og hvilke mulige handlinger kan give mening? 

Vi kan kun bidrage til forandring hvis "alarmhjernen" er lagt ned. I hvilken udstrækning kan man det i mødet i en forvaltning og med stramme lovgivningsmæssige rammer? Som udgangspunkt arbejder vi med dobbeltlytning så den enkelte føler sig hørt og forstået, samtidig med at vi forsøger at fange viden og kunnen og det, der kan give mening og skabe nye stier, mulige handlinger. Vi vil ud fra cases gennemgå eksempler på praksisser. 

Eks. "Annette, jeg vil gerne vide, hvor gammel jeg er" . En traumatiseret kvinde med over 20 år på kontanthjælp der efter 6-7 samtaler fik mod på at se på sin historie. Det banede vejen for en proces, der i løbet af ca. ½ år førte til lønnet arbejde.

Annette Abell, overlæge i Sociallægeinstitutionen Aarhus Kommune. Har gennem de seneste 15 år arbejdet med narrative praksisser i mødet med borgere med helbredsproblemer i en beskæftigelsesforvaltning.

Narrative praksisser i sundhedsfaglig indsats - STOK 8.5.23.pdf

Hvor?
Vejle bibliotek, mødelokalet
på 1. sal
Villy Sørensens Plads 1,
7100 Vejle
Praktisk
Fyraftensmødet er gratis og åbent for alle interesserede.
SOK er vært ved en lille sandwich i pausen.
Tilmelding
Tilmelding senest den 1. maj
til dbf@aabenraa.dk
Dorthe Beck Frederiksen
Kontaktperson og
bestyrelsesmedlem i STOK