Dr. Inga-Britt Krause, PhD, er social- og medicinsk antropolog. Som systemisk psykoterapeut har hun arbejdet i næsten tyve år i NHS og har hjulpet med at oprette Specialist Services for Asian Communities i London. Hun er i øjeblikket trænings- og udviklingskonsulent i Tavistock & Portman NHS Foundation Trust. Inga-Britt Krause har skrevet og redigeret flere bøger om systemisk terapi i krydsfeltet mellem kultur, raceperspektiver og refleksivitet. Hendes forskning har været inde for samme temaer, med udgangspunkt i antropologisk forskning i bla. Nepal og blandt Sikher og Hindu Punjabis i Bedford, England.
Inga-Britt Krause kom til Tavistock Clinic i 2001 i stillingen som Training & Development Consultant (Race & Equity). Hun er Fellow ved Royal Anthropological Institute, medlem af Foreningen for Familieterapi og registreret hos UKCP både som systemisk psykoterapeut og som supervisor. Hun er i redaktionen for Anthropology & Medicine og har været assisterende redaktør af International Journal of Social Psychiatry.
De seneste år har Inga-Britt Krause været leder af doktorgrads-programmet ved Tavistock & Portman NHS Foundation Trust.
De to danske nuværende studerende ved doktorgrads-programmet ved Tavistock & Portman NHS Foundation Trust, Mette Strange Ørum og Jacob Cilius Vinsten Christiansen, beskriver Inga-Britt Krause som en utroligt vidende og reflekterende underviser, der udfordrer sine studerende på et højt niveau og som sætter en stor ære i, at hjælpe de studerende til at forstå de nogen gange meget svære artikler og bøger. Inga-Britt Krause udfordrer de studerende både på de meget filosofiske systemiske perspektiver, men også på hvad disse betyder i vores daglige blikke på vores klienter.
Jacob Cilius Vinsten Christiansen
Lektor i socialt arbejde, Psykoterapeut MPF
Master i familieterapi og systemisk praksis
Studieleder Diplomuddannelse i Familieterapi og relationel praksis