Så mange gode folk var samlet i Mellemfolkeligt Samvirke’s ‘Community Hall’ på Nørrebro i København lørdag d. 9 november - trukket til af dagens overordnede tema om mødet med andre(-s) måder at leve livet og forstå tilværelsen på.
Anledningen var STOK’s Årsmøde, og skal bemærkes, at formand Mats Widsell før, under og efter at de inviterede gæster var på podiet, luftede de foreløbige aftaler og planer for et nyt, større, bredere, fortsat inspirerende og spændende år i foreningen.
Dr. Inga-Britt Krause lagde ud og delte og inspirerede med sit antropologiske blik på be-tydninger af race, etnicitet og kultur for mellemmenneskelige samspil, herunder også de professionelle. Hun påmindede om, at disse be-tydninger ikke er statiske, og opfordrede i stedet til at tale om stadig bevægelige processer.Inga-Britt Krause skabte i et par alt for korte timer en åben og inviterende ramme for nye indsigter, i dialog med deltagerne. Og her, dagen derpå, masser af eftertanker, i hvert fald hos undertegnede.
Efter frokost overtog Anders Sørensen scenen. Anders Sørensen er psykolog og med sin phd i psykiatri har han har han et vægtigt fundament for for sin kritik af den dominerende bio-medicinske tænkning og tilgang, hvad angår be-handling af mennesker med psykiske lidelser.Anders Sørensens kritik - som iø er understøttet af udmeldinger fra verdenssundhedsorganisationen WHO - drejer sig om dansk psykiatris foretrukne behandling med objektgørelse og psykofarmeka - hvilket underkender og udelukker andre(-s) forståelser og tilgange. Og - som en del af denne kritik - retter han samtidig lyset mod den begrænsede fokus på mulighederne for vellykket udtrapning af psykofarmeka for de patienter, som ønsker det, nogle efter mange års tilvænning.Anders Sørensen er aktuelt hér og dér og alle vegne med sin kritik og sine budskaber og skal nok få skabt bevægelse og nødvendigt røre i dén andedam.
Susanne Joahansen, bestyrelsemedlem i STOK